Trods alle gode intentioner... (en form for slutrefleksion)
om at tænke positivt om min egen (kommende) profession og sørge for at droppe alle fordomme, bliver man alligevel nogle gange skuffet. Modtag i dag i min mailbox en mail med følgende titel:
Aflevér bog - indholdet var lige så kort: "Vi har allerede én gang sendt besked om, at bogen ikke kan fornyes på Handelshøjskolens Bibliotek. Er du rar og aflevere snarest?"
Taget i betragtning af at jeg ikke har hørt noget om dette før og der i min udlånsstatus på nettet står seneste afleveringsfrist d. 30/12 - syntes jeg måske det var en lidt kortfattet og sur besked (kan selvfølgelig også bare være mig og mine hormoner, der løber af med mig ;o).
Men det er vist også en af mine kæpheste.. det der med kontakt mellem bibliotek og bruger. Og syntes absolut godt det kunne have været gjort på en mere... elegant måde. Der er ingen grund til at støde sine brugere fra sig på den måde! Efter sådan en mail føler jeg mig absolut ikke velkommen på mit lokale bibliotek - og det er forhåbentligt ikke det der er meningen.
Og hvad har alt det her at gøre med en slutrefleksion over faget "Den brugerskabte web" - fristes man til at spørge sig selv om. Tjoh - det hænger sammen på den måde, at det har fået mig til at fundere lidt om den opgave vi sidder midt i: Bibliotekar 2.0 - fremtidens bibliotekar? Sidder lige netop og skriver om bibliotekarernes rolle - både før, nu og hvordan vi gerne vil ha' den skal se ud engang. Og sådan en mail minder mig bare ALT for meget om hvordan det HAR set ud engang og hvordan jeg absolut IKKE syntes det skal se ud. Der er ikke meget Bibliotekar 2.0 eller brugerinddragelse/deltagelse over sådan en mail. Snarere lidt formyndende og skolelærer sur - kan næsten høre en belærende Steenberg i baggrunden 
Men det er alligevel lidt vildt, at det nu er blevet december og vi sidder her og knokler med vores opgave for at få afsluttet vores valgfag - et forløb som jeg syntes har været utroligt spændende og tankevækkende. Det har ihvertfald sat mange tanker igang hos mig om hvad fremtiden mon bringer for os bibliotekarer. Jeg ved det ikke... Men én ting er sikkert - det bliver ikke kedeligt!


1 comment:
Ih du godeste! Jeg sidder helt og sukker over, at de stadig findes derude ... anti-bruger-bibliotekarerne. Hvad kan man sige? Din oplevelse giver os i hvert fald et godt udgangspunkt for, hvad vi ikke skal stræbe efter ;)
Post a Comment